FAQ - Ofte Stillede spørgsmål
Skal homeSit sættes i et strømstik?
Nej. Sensoren kører udelukkende på batteri. Det giver dig 100% fleksibilitet i forhold til, hvor du placerer den.
Kræver homeSit et netstik, Internet, wifi eller bluetooth?
Nej. homeSit kører helt uafhængigt af wifi/internet. homeSit sender via teleselskabernes master og kan derfor sættes op alle steder. Den kræver ingen netforbindelse på stedet.
Er der nogen grænser for, hvor langt jeg kan tage væk fra mit sommerhus og stadig følge med i temperatur, luftfugtighed og bevægelse?
Nej. Du kan følge udviklingen i dit sommerhus, uanset hvor på kloden du er. Du skal bare kunne komme på nettet med din telefon.
Er homeSit et alarmsystem?
Nej. homeSit har ingen vægterordninger, hyletoner eller røgkanoner tilkoblet. homeSit er en “babysitter”, men vi har ikke en decideret vagtordning.
Hvis homeSit ikke er en alarm, hvordan virker den så?
homeSit er din hus-babysitter, der hele tiden holder øje med luftfugtighed, temperatur og bevægelse. Det betyder, at du kan få besked fra systemet, hvis der sker noget i huset, der udsætter det for risici. Det kan være for høj varme (f.eks. en glemt radiator, der brænder løs), for meget fugt, risiko for sprængte vandrør og ubudne gæster, når huset burde stå tomt. Du kan f.eks. få en notifikation, så snart sensoren registrerer en bevægelse.
Hvorfor skal jeg betale abonnement for homeSit?
homeSit sender sine målinger via teleselskabernes master. Derudover anvender homeSit-sytemet en række servere. Begge dele koster penge at have kørende.
Kan homeSit-sensoren tåle vand?
Nej. Sensoren skal placeres på en måde, så den ikke bliver våd.
Hvor ofte måler homeSit?
homeSit måler to gange i timen og sender data hver anden time til din app. Derudover foretager homeSit en straksmåling og transmission, når der konstateres bevægelse i huset. Dette betyder, at du kan modtage besked om bevægelse indenfor få minutter.
Jeg har modtaget en bevægelsesnotifikation. Hvor længe går der, før jeg modtager den næste?
Når homeSit har konstateret bevægelse og har sendt dig en besked, går der mindst en halv time, før du modtager næste notifikation. Der vil altid gå mindst en halv time fra sidste gang, homeSit registrerede bevægelse.
Hvor god dækning er der på homeSit?
homeSit benytter en moderne teknologi, der heder NB-IoT (Narrow Band Internet of Things). Teknologien er kendt for at have en ekstra høj grad af dækning. Det betyder, at du har dækning alle de steder, hvor du kan tale i mobiltelefon plus mere. Kontakt os, hvis du ønsker at sætte din homeSit op, men ikke kan skabe dækning.
Kan jeg sætte en homeSit op i mit sommerhus i Italien?
Ja. Der er fin dækning på NB-IoT i Italien og en lang række andre lande. Kontakt os for en komplet lande-liste.
Hvor længe holder batterierne i en homeSit?
Det afhænger af kvaliteten af dækningen på stedet. Er dækningen fornuftig, kan du forvente at have batteri til mere end tre år. Du får en melding fra sensoren, når det er tid til at skifte batteri.
Hvordan giver systemet mig besked ved problemer?
For både notifikationer og rapporter har vi valgt at systemet skal levere beskeder via email. Dette skyldes flere ting, men det giver blandt andet mulighed for, at du kan vælge at have flere modtagere (f.eks. både dig selv, din ægtefælle og din handyman og så videre). Erfaringen er også, at brugere tit får slået notifikationer fra på apps ved en fejl.